På denne side vil du kunne finde information omkring DM Udvalget, medlemmer, processer, åbenhed og referater fra afholdte møder.
Hvem er medlem af DM Udvalget
Kim T. Andersen
Valgt DM Leder (IT Delegat i det Europæiske Bowling Forbund og selvstændig IT konsulent ydermere stifter af licens fastholdelses klubben BK Break Out, Amatør udøvende atlet med lavt snit og klart bedre til det omme bagved sporten end det på banerne MEN der forsøges)
Lars Høberg
Udpeget medlem (Udøvende atlet, medlem af Stenhuset)
Tommy Brodersen
Udpeget medlem (Udøvende atlet, medlem af BK Center)
Kamilla Kjeldsen
Tilforordnet medlem (Udøvende atlet, tidligere landsholds atlet, medlem af Trekanten KIF)
Tim Høst
Bestyrelsens kontaktperson i forhold til Senior delen af udvalgets virke
Kim Rysgaard
Bestyrelsens kontaktperson i forhold til Ungdoms delen af udvalgets virke
Herudover er der nogle ad hoc tilknyttede udvalget, som laver specifikke opgaver
Torben V. Andersen
Udformer og formulerer i samarbejde med Lov udvalgs formanden udvalgets propositioner, således disse overholder generelle spilleregler og grundlæggende hele tiden er up to date.
Kegel inc.
Udarbejder profiler til de danske mesterskaber samt medvirker til løsning i tilfælde af konkrete tilfælde der kræver ekspert hjælp
VBS Bowling
Udarbejder profiler til de aktiviteter der er placeret i haller med brunswick olie maskine samt hjælper med at konvertere Kegel profiler til Brunswick profiler
Olieprofiler Danske Mesterskaber
De Danske Mesterskaber er inddelt i 4 forskellige kategorier i forhold til valg/udarbejdelse af olieprofil
1. Den nemmeste kategori som er dækkende over følgende mesterskaber: DM Mix Double, FBM Old Boys/Girls samt UDM
2. Den middelsvære kategori som er dækkende over følgende mesterskaber: DM Trio samt DM Masters
3. Den sværeste kategori som er dækkende over følgende mesterskaber: DM Single/Double
4. Udenfor kategori er (flere profiler at vælge imellem): DBwF Liga, Slutspil samt Ungdomsliga
Udarbejdelsen af og dermed valget af olieprofil til de enkelte mesterskaber er lagt i hænderne på Kegel for at sikre mest mulig udnyttelse af den teknologi den enkelte hal har til rådighed i forhold til maskine og olie. Kategorien afspejler sværheden af den enkelte profil og dermed også det ønskede udfordrings niveau.
Kategori 1 er den nemmeste og rammer dermed bredest og vil grundlæggende generere høje scores og være “mindst” sportslig udfordrende
Kategori 2 er den middelsvære kategori og forsøges primært at ramme mellem scores og være “medium” sportslig udfordrende
Kategori 3 er den sværeste kategori da der her skal findes den ypperste bedste bowler i DK – derned vil scores kunne være i den lavere ende som følge af høj sportslig udfordring og brug for erfaring og aflæsning af transition på banerne og i forhold til valg af udstyr, dermed er dette IKKE lig med at mesterskabet er umuligt at deltage i for mindre erfarne bowlere, tværtimod – det vil være medvirkende til at give ny erfaring og samtidig vil mesterskaber der benytter denne kategori, oftest og have rækker baseret på snit eller tilsvarende, som sikrer at høj som lav har mulighed for at vinde en medalje.
Det endelige design af profil afhænger af center mesterskabet afholdes i og dennes topografi samt tidspunkt på året for mesterskabets afholdelse. Alle disse parametre forsøges taget hensyn til i udarbejdelsen og valget af profil til et mesterskab. Alt sammen for at sikre bedst mulige sportslige forhold til gavn for atleter og mesterskabet.
Hvor tit afholder DM Udvalget møder
Der er ikke et fast interval på hvornår der holdes møder i DM Udvalget.
I perioder vil der være flere møder end andre perioder hvor der måske praktisk talt ingen er gennem en længere periode, dette er ikke lig med at udvalget ikke arbejder. Men det er ingen hemmelighed at udvalgets primære opgave er at sørge for at der afholdes Danske Mesterskaber og at 1. division, ungdoms- samt liga afholdes efter de til enhver tid gældende propositioner. Derfor vil rigtig meget af udvalgets arbejde foregå i det “skjulte” – det er primært DM Lederen der står for at sikre alle disse praktiske ting finder sted i henhold til propositioner og regler.
Indkaldelse til møder finder sted når der er behov for at afholde et møde (f.eks. ved indkomne forslag om ændringer i propositioner, specifikke situationer)
Det er således at DM Udvalget forsøger at være statiske i forhold til propositioner og ikke ændre disse fra år til år, uden der er en reelt grund til dette.
Dette er dog ikke ensbetydende med at ting er statiske, tværtimod. Men ordsproget er som udgangspunkt “If it works and athletes are happy, dont change it”
Dog modtages der rigtig meget input i forbindelse med mesterskaberne og ved daglig omgang med atleter og klubber. Derfor kan ALLE henvende sig med evt. idé til forbedring eller ønske om ændring af eksisterende propositioner eller andre former for idéer, alle henvendelser vil blive taget seriøst.
Skriv til dmleder@bowlingsport.dk med dit spørgsmål eller forslag.
Placering af Danske Mesterskaber
Der forsøges for så vidt muligt at komme rundt i landet med de forskellige Danske Mesterskaber år efter år.
Dog er dette ikke ensbetydende med at det altid kan lade sig gøre, da lokale arrangementer samt ledigheden af baner kan spille ind på placeringsmulighederne.
Primært er der nogle enkelte praktisk ting som gør sig gældende i forhold til placering af Danske Mesterskaber og det er antallet af tilgængelige baner samt hallens sportslige standard og muligheder (Scoresystem, Oliemaskine, Vedligeholdelsesstand)
DM Single/Double kræver minimum 24+ baner
DM Mix Double kan kun afholdes i haller med minimum 18 baner
DM Trio kræver minimum 18+ baner
DBwF Liga Slutspil kræver minimum 16 baner
UDM kræver minimum 10 baner
FBM Old Boys/Girls kræver minimum 18+ baner
DM Masters kræver minimum 16 baner
Landspokalen kræver minimum 16 baner (det er politisk bestemt at Landspokalen altid er placeret i Odense Bowlinghal)
Der forsøges, for så vidt muligt, at sikre en rundflytning mellem landsdelene i forhold til de enkelte mesterskaber år efter år.
F.eks. forsøges det undgået at et mesterskab ligger i samme center 2 år i træk (med undtagelse af DM Single/Double da dette p.t. kun har 2 haller der kan afholde dette og her kan der være lokale aktiviteter som gør at det ikke er muligt at afholde i den anden hal året efter)
Samtidig forsøger DM Lederen i samarbejde med de enkelte haller at sikre bedst mulig opbakning til mesterskaberne for dermed at sikre højest mulig sportslige værdi i forhold til afholdelse og muligheder for aktiviteter rundt omkring mesterskabet.